Vedtægter for støtteforeningen ”Livsnydergruppen”.

§ 1. Navn og hjemsted.

Foreningens navn er Livsnydergruppen. 

Hjemsted er Haderslev Kommune og adressen er Simmerstedholm 5, 6500 Vojens.


§ 2. Formål.

Livsnydergruppens formål er at indsamle penge, der ubeskåret går til at styrke og udvikle kultur- og fritidslivet i lokal området.


§ 3. Medlemskab.

Beboere i lokalområdet er selvskrevne kontingentfrie medlemmer.


§ 4. Generalforsamling.

Den årlige generalforsamling afholdes inden 1. april.
Generalforsamlingen er Livsnydergruppens øverste myndighed. Her aflægges årsberetning, og det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.


§ 5. Bestyrelsen.

Livsnydergruppens bestyrelse består af 4 medlemmer, 1 suppleant, 2 revisorer.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2 årig periode.
Revisorer og suppleant vælges for et år af gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsen afholder møde minimum 6 gange årligt efter indkaldelse med dagsorden fra formand. 

Der laves mødereferat.


§ 6. Forpligtelse.

Foreningen hæfter alene med sine aktiver.
Ingen kan personlig hæfte eller drages økonomisk til ansvar som formand, næstformand, kasserer, bestyrelsesmedlem eller medlem, undtagen i tilfælde af handlinger eller undladelser over for foreningen, som efter almindelige retstilstand kunne være personlig ansvarsdragende.


§ 7. Regnskabsår.

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Senest 31. december videregives de indsamlede penge ubeskåret til Simmersted & Omegns Idrætsforening, til anvendelse efter Livsnydergruppens ønsker.