Centrum i Maugstrup er i vores tid kirken, der ligger midt på højderyggens højeste punkt ca. 60 meter over havet.
 Fra Arrilds tid har man, når man valgte hærvejs-sporet, der gik herigennem, kunnet vandre tørskoet. Området var dengang den sydlige ende af de store Farrisskove, hvor bevoksningen var store krogede egetræer. Desværre er der ingen af disse træer tilbage.
Endnu langt op i vort århundrede, stod der på Søndergårds marker i Maugstrup en lille lund af disse gamle træer og vidnede om fortidens mægtige skove. Men nu er eventyret om skoven slut, dog står der i præstegårdshaven endnu et enkelt træ tilhørende arten Ær, som det eneste i vort land. En træart, som stort set forsvandt i middelalderen. Vi kender stadig Æren; men nu under navnet Ahorn, som er af canadiske rødder. Ifølge Jungren-Have er Æren i vores have den eneste af sin art og derfor sjælden.
Bagved vores nuværende kirke ligger et stort voldanlæg, der engang i tidernes morgen har omkredset det meste af det, der dengang var Maugstrup by. Hvis vi skal finde noget tilsvarende, skal vi helt op til Upsala i Sverige; men her er alt også parallelt til vores.
 Voldanlægget ligger midt på et af de større hærvejsspor, og har derfor været vigtigt, når man skulle imødegå en fjende, der kom sydfra. Eller opkræve afgifter fra den, der førte varer og dyr mod syd.
Derfor går det også et stykke gammelt hærvej midt igennem den nuværende præstegårdshave og mod Jegerup.
Da kirken blev opført midt i årtusindskiftet - stort set på samme tid som Jegerup Kirke - blev Maugstrup hovedsogn.
Herfra betjentes Jegerup, og meget senere også Vojens. Adskillelsen skete først i 1914 lige før starten på 1. Verdenskrig. Indtil da kunne maugstruppræsten færdes på sine egne jorder fra Maugstrup til Jegerup.
Kirken er bygget på højen, der danner den østlige åbning af, hvor der i fortiden har ligget et hedensk centrum for religiøs udfoldelse.
Sådan ødelagde man den gang de gamles helligsteder.
Langs med kirkens sydside gik en vej, der førte ned til borgen, som har kongerigsk oprindelse, muligvis grundlagt af den berømte, men glemte Kong Niels.
Han regerede fra 1104 og frem til sin død i i 1134 i Slesvig, hvor han blev dræbt af slesvigske købmænd, fordi hans søn Magnus ved Haraldssted dræbte den sønderjyske hertug Knud Lavard, der ikke var nær så uskyldig, som eftertiden har villet gøre ham.
Han anlagde i sin regeringstid en række af kongsgårde, hvor han placerede sine soldater, der så fik til opgave at beskytte landet mod indtrængende fremmede, tatere og ransmænd, samt beskytte kongen på hans mange rejser.
Det var en effektiv disposition. Landet var fredeligt som i Frodes tid. Folket og gejstligheden elskede kongen. Sidst nævnte gruppe mest fordi han ikke plagede dem med at efterforske brud på Cølibatet; men lod alle leve, som de ville.
For Danmark var det en blomstringstid. Ret tidligt efter opførelsen var kirken for lille - især når de kongelige kom på besøg og opholdt sig her, når der var problemer med Tørning (som jo indtil kong Hans var på Holstenske hænder).

Allerede i begyndelsen af 1200 tallet blev kirken udvidet med 5 gotiske tilbygninger. Sakristi, trapperum til tårnet, en korudvidelse (der gjorde skib og kor lige store), tårne og våbenhus. Endnu ses indvendig i tårnet en gammel gravsten fra Waldemaernes tid, indmuret i kirkens vestvæg, i den gavl, der vendte ud mod det sted, hvor tårnet blev hægtet på.
Al den kongelige aktivitet førte til at kongehuset helt frem til 1864 havde kaldsretten til præsteembedet.
Af konger på Maugstrup, kan nævnes Niels, Waldemarerne, Chr. d.2., Chr. den 4. og den sidste, der har besøgt stedet er Frederik den 7.
I 1589 overdrages det hele til præstegården, og en af de første var pastor Wandahl, der kom fra Ribeegnen; men var af tysk afstamning. Deres forfader var den berømte Johann Wendt, der blev sendt herop til Haderslev for af opbygge den første protestantiske præsteskole i Danmark under hertug Christian, den senere Chr. den 3..
Luther var selv afsenderen.
Provst Wandahl leverede adskillige sønner til universitet i København. Den mest kendte var Peter Wandahl, der blev ansat i Jyllands første universitet på godset Rosenholm mellem Århus og Randers, ejet af den lærde Holger Rosenkranz.
Et uvenskab af teologisk art førte Peter til København, hvor en broder var ansat på det nyopførte Rundetårn. (Et kirketårn der blev brugt som observatorium).
Da Peter kom tilbage til Maugstrup som præst, byggede han på øen Kongholm i præstegårdshaven et observatorium, hvorfra han studerede planeter og stjerner, samtidig med at han som flittig skribent deltog i den teologiske diskussion, der pågik herhjemme.
Øen Konghohn var det sted, hvor dronning Margrethe havde ladet opføre en barfred. Et stort tårn opbygget af kampsten og brugt af damen til ophold, nar hun var på egnen. Da dronningen skriver til en af sine trofaste støtter på Revsø, skriver hun netop, at tredive borganlæg og fæstninger skal ødelægges og brydes ned; men barfreden i Maugstrup skal bevares til Majestætens underhold.
Øen kan den dag i dag beses i præstegårdshaven.
Ud over Maugstrup omfatter sognet Ringtved, skove og Simmersted helt ud til Jomfruled.
Engang et mægtigt sogn med mange aktiviteter; men nu kun et lille landsogn, hvor kun duften af historie stadig emmer.
Engang i fortiden et mægtigt Vi for de gamle guder, så et sted med kongelig bevågenhed; men nu kun kendt af de lokale beboere.
Da jeg kom til sognet som præst nr. 20, siden reformationen, var det første, jeg lærte, at Maugstrupperne havde en direkte linie til Vor Herre. Derfor var det kun folk fra Simmersted, der brugte kirken.
Sådan er det stort set stadig, og det betyder dårlige varsler for sognets fremtid.

H.A. Kallenbach
(sognepræst i Maugstup 1978 - 2003)